Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Statsminister vil arbejde for at optage Finland i Nato hurtigt

Det møder opbakning i Danmark, at Finland ønsker optagelse i forsvarsalliancen efter Ruslands invasion.

Det møder opbakning i Danmark, at Finland ønsker optagelse i forsvarsalliancen efter Ruslands invasion.
Mette Frederiksen i samtale med statsminister Sanna Marin ved et møde i EU.

KØBENHAVN: Statsminister Mette Frederiksen (S) er glad for det finske ønske om at blive optaget i forsvarsalliancen Nato i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine.

Danmark vil arbejde for, at Finland kan blive optaget så hurtigt så hurtigt.

- Stærke meldinger fra Finlands præsident og statsminister. Danmark vil selvfølgelig byde Finland hjertelig velkommen i Nato. Vil styrke Nato og vores fælles sikkerhed, skriver Statsministeriet på Twitter, der citerer Mette Frederiksen.

- Danmark kommer til at gøre alt for en hurtig optagelsesproces efter den formelle ansøgning.

Det er op til parlamentet, om Finland skal søge om optagelse hurtigst muligt, og et flertal har allerede erklæret, at det er målet.

Finland har stået uden for Nato, siden alliancen blev stiftet i 1949 som følge af den kolde krig mellem Sovjetunionen og vestlige lande.

Finland deler en grænse på over 1300 kilometer med Rusland og har en forholdsmæssigt stor hær, da landet selv står for sit forsvar.

Ruslands invasion af Ukraine har sendt millioner på flugt og har gjort den sikkerhedspolitiske situation i Europa endnu mere aktuel.

Ukraine er ikke medlem af Nato. Derfor vil forsvarsalliancen ikke forsvare ukrainerne, da det frygtes at føre til en konfrontation mellem Rusland og Vesten.

Finlands bånd til Rusland går langt tilbage. I 1917 erklærede Finland sig uafhængigt i kølvandet på den russiske revolution. Det førte til en borgerkrig året efter.

Sovjetunionen angreb i 1939 Finland, som tabte den blodige vinterkrig, men grundlage en national stolthed over indsatsen i krigen.

Omkostninger fra krigene spiller stadig en rolle for Finlands 5,5 millioner indbyggere, og et udbredt mundheld lyder: "Der kommer intet godt fra øst - kun solen."

Sverige står også over for at skulle træffe en beslutning. Ifølge målinger siger et flertal i befolkningen ja til at blive medlem af Nato, hvis Finland også gør.

Det markante skifte i Finland ventes at styrke opbakningen til et Nato-medlemskab i Sverige. Det store svenske regeringsparti i Stockholm, Socialdemokraterna, ventes ifølge Expressen søndag at træffe beslutning om et svensk medlemskab af Nato.

Formand Jakob Ellemann-Jensen (V) er også glad for det finske ønske.

- Venstre bakker 100 procent op om Finlands ønske om at træde ind i Nato. Når verden bliver mere usikker, skal vi styrke den frie verdens alliancer og fællesskaber, skriver han på Twitter.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.